Bliv stærkere med træn selv

Træn selv, når det passer dig

Sammensæt et træningsprogram med vores store udvalg af både frivægte og træningsmaskiner, og “træn selv” når det passer dig med vores fleksible åbningstider fra 05.00 23.00 alle ugens 7 dage. 

Alt det kræver er, at du køber et “Træn selv”-abonnement.

Mangler du inspiration til et træningsprogram, når du træner selv? Så book en personlig træningstime, hvor du kan få skræddersyet et program efter dit behov. 

Husk også, at du altid kan booke en gratis prøvetime, hvis du vil prøve kræfter med holdtræning. Her strikker en af vores dygtige instruktører et godt program sammen, og der er masser af holdkammerater til at heppe og motivere dig.

Udstyr i centeret

Udover vores 6 rackstationer (squatstationer) finder du masser af lækkert udstyr. Her får du det fulde overblik.

Styrkemaskiner

Cardiomaskiner

  • Løbebånd
  • Airbikes
  • Romaskiner
  • BikeErg (motionscykel)
  • SkiErg

Frivægte

  • Håndvægte
  • Vægstænger og skiver
  • Slamball
  • Wall ball
  • Kettlebells

 Introduktion til maskiner i træn selv området

I vores træn selv område vil du sikkert både møde maskiner og udstyr, du kender og måske nogle, som du aldrig har prøvet før.

Her finder du en videointroduktion til nogle af vores maskiner.

Glutedrive/Hip Thruster maskine

Glute Drive / Hip Thruster maskinen er ideel til træning af baglår og baller.

Sådan bruger du maskinen:

  1. Påsæt det ønskede antal kg
  2. Læg dig til rette i maskinen og spænd bæltet rundt om maven
  3. Pres hoften mod loftet og skub håndtaget frem
  4. Udfør øvelsen med det antal reps, du ønsker
  5. Pres hoften mod loftet og træk håndtaget tilbage

Angled Leg Press maskine

Angled Leg Press maskinen er ideel til træning af forlår.

Sådan bruger du maskinen:

  1. Påsæt det ønskede antal kg
  2. Sæt dig til rette i maskinen
  3. Skub fra med fødderne og skub håndtaget ud
  4. Udfør øvelsen i det antal reps, du ønsker
  5. Sænk fødderne ned mod maven og træk håndtaget ind

Hack Squat maskine

Hack Squat maskinen er ideel til træning af primært forlår.

Sådan bruger du maskinen:

  1. Påsæt den ønskede vægt, men vær opmærksom på, at maskinen er tung i sig selv!
  2. Stil dig til rette i maskinen
  3. Skub let fra med fødderne og træk håndtaget ind
  4. Lav det antal reps, du ønsker
  5. Tilbage til udgangspunktet og skub håndtaget ind

Tips til "træn selv" øvelser i centeret

3 effektive maveøvelser

Hvis du drømmer om at få større eller mere synlige mavemuskler, får du her 3 maveøvelser fra Keep Fit, der hjælper dig på vej. Tilføj evt. lidt vægt, så bliver øvelserne endnu mere effektive.

𝐃𝐞 𝟑 ø𝐯𝐞𝐥𝐬𝐞𝐫 𝐞𝐫:

  • Skrå mave med hyperextension
  • Maveøvelse på GHD maskine
  • Maveøvelse på dæk

 

Er de her øvelser ikke dine favoritter? så ingen panik – det fede ved funktionel træning er nemlig, at du træner din mave i så mange af de andre øvelser, vi laver her i Keep Fit

4 øvelser, der bringer dig tætter på at lave "rigtige" Pull-ups

Drømmer du om at hænge i baren og lave en pull-up? Jeg lover dig, at det kan lykkes.

Her får du 4 trin til, hvordan!

  • Træk til bryst/Pull down på maskine. Dette er det letteste niveau, fordi du selv kan justere vægten. Har du lidt ekstra kræfter efter din træning, er den også god at slutte af med
  • Træk til bryst på stang med bøjede ben
  • Træk til bryst på stang med strakte ben
  • Excentriske pull-ups på baren. Brug kassen som afsæt. Hop op og “kør” langsomt ned. Gentag, hvis du kan

Go go go!

3 benøvelser, du også kan lave derhjemme

Der findes jo masser af forskellige benøvelser – du har måske din egen favorit?

Her får du i hvert fald 3 øvelser, du kan lave derhjemme… faktisk kan du også lave dem på din arbejdsplads, hvis du lige trænger til en aktiv pause! Måske kan du endda få din kollega med på “legen”?

De 3 øvelser er:

  • Jumping squats
  • Lunges
  • Bulgarian Split Squat

 

Hvis du vil udfordre dig selv lidt ekstra, kan du tage et par håndvægte, kettlebells, et par flasker vand, eller hvad du nu har, i hænderne.

4 øvelser,med elastik, der træner hele kroppen

Her får du 4 øvelser, der også kan laves derhjemme eller, som du kan tage med på ferie.

Alt det kræver et et træningselastik.

De 4 øvelser er:

  • Deadlift
  • Squat
  • Seatet Row
  • Push up. Her støtter elastikket dig, hvis du har svært ved at lave en push up. Husk at øvelsen kan scaleres fra knæ til strakte ben.

Lær at klatre op i rebet

Måske har du stået mere end én gang stået og kigget på rebet og tænkt ”Hvordan kommer jeg til tops?” Eller måske bare ”Hvordan kommer jeg i gang”?

Her får du 4 tips til at komme til tops:

  • Sæt dig på kassen. Så er det nemlig nemmere for dig i næste step, hvor du skal…
  • Øv dig i at låse fødderne som på videoen
  • Brug derefter benmusklerne, så du kan rejse dig op
  • Bliv ved med at øve dig, indtil du føler dig sikker i ”fodlåsen”, og så er du snart klar til at kravle opad

Sundhedstyrelsen anbefaler styrketræning

Styrketræningen er i fokus i Sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger om fysisk aktivitet, og det forstår vi selvfølgelig godt!

Anbefalingerne kort fortalt
  • Vi skal lave øvelser, der styrker de store muskelgrupper; ben, baller, mave, ryg og arme
  • Træningen kan både foregå ved brug af egen vægt eller ved brug af vægte som fx. kettlebells, vægtstænger, håndvægte osv.
  • Der skal indgå øvelser, som styrker knogler og bevægelighed
  • Børn og unge mellem 7 – 18 år anbefales at styrketræne 3 gange ugentligt
  • Voksne mellem 18-64 år anbefales at styrketræne mindst 2 gange ugentligt
  • Voksne over 65 år anbefales også at styrketræne, fordi styrketræningen gør det nemmere at klare fysiske opgaver i dagligdagen

 

Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivtet og stillesiddende tid

Styrketræning fremmer sundhed og forebygger sygdomme

Fysisk træning har en forebyggende effekt på mange kroniske sygdomme og skavanker.

Faktisk viser forskning, at styrketræning med fordel kan indgå som en effektiv del af behandlingen af en række sygdomme. Også sygdomme, der ikke sidder i bevægeapparatet. Derfor kan træning i et fitnesscenter også være en mulighed for dig, der er kronisk syg, og fx. lider af slidgigt, diabetes, hjerte-kar sygdomme, forhøjet blodtryk, KOL, Sklerose, PCOS mv.  Træningen kan i nogle tilfælde stoppe udviklingen af en sygdom, men også øge konditionen og muskelstyrken hos syge (og raske) personer, og dermed bidrage til at øge livskvaliten under et evt. sygdomsforløb

Vi ved også, at træning rent faktisk kan forebygge sygdomme som fx. forhøjet blodtryk, åreforklakning og diabetes.

Derudover kan styrketræning i flere tilfælde være et godt supplement til fx. fysioterapi.

I Keep Fit i Hjallerup er vi selvfølgelig fortalere for funktionel træning som styrketræningsform, da det er en træning, som er effektiv og samtidig spejler mange af de bevægelser, vi bruger i vores hverdag. Derfor vil mange af de bevægelser, vi laver til træningen også føles helt naturlige.

 

Træn selv fitnesscenter for hele Nordjylland

Træn selv i Keep Fit er ikke kun for dig, der bor i Hjallerup. Vi har flere medlemmer fra både Aalborg, Vodskov, Langholt, Tylstrup, Dronninglund, Nørresundby, Sæby, Frederikshavn og endda Hjørring.

Vi lover, ar vores træningscenter i Hjallerup er køreturen værd. Vi har masser af lækkert og varieret udstyr til din træning.

Du kan parkerer på vores p-plads ganske gratis, og bussen stopper også lige foran vores dør!