Jeg står klar til at hjælpe, uanset om dit mål med personlig træning er vægttab, mere styrke, inspiration til nye træningsprogrammer, genoptræning efter en skade, arbejdsrelaterede problemer som fx. musearm, rygsmerter eller andet.
Du kan altid booke en gratis opstartsamtale. Her ringer jeg dig op, så vi kan få en snak om dig og dine mål, og vi kan finde ud af, om vores kemi er et match.
Træningen tilpasser jeg med udgangspunkt i dit niveau, så du mest effektivt når i mål med dine træningsdrømme.
Vi er alle unikke, så derfor er dette tilbud perfekt til dig, som gerne vil skabe størst succes med din helt egen personlige træning.
Til personlig træning har jeg 100 % fokus på dig i forhold til at tilpasse træningen til dine ønsker og mål med udgangspunkt i din situation og hverdag.
Jeg kan bl.a. hjælpe dig med:
Et af grundprincipperne i personlighed træning her i Keep Fit er “Keep it simple”. Det betyder, at vi gør tingene så simpelt som muligt ved at skabe sunde vaner, som du kan fastholde og overskue i din hverdag. Også når du har mindst overskud eller lyst.
Pris; fra 550,- pr. time
Prisen for dit personlige træningsforløb afhænger af dine træningsmål. Når vi har talt sammen, forventningsafstemt og fundet ud af, om vi har den rette kemi, laver jeg et pristilbud til dig.
Cecilie på 27 år havde flere forskellige grunde til at gå i gang med et personligt træningsforløb.
Hun havde været syg med depression igennem længere tid, og da hendes far døde, satte det tanker i gang omkring hendes egen tilgang til livet.
Så med afsæt i store tanker og et stort ønske om at kunne være der for sine egne børn så længe som muligt, valgte Cecilie et personlig træningsforløb i Keep Fit i Hjallerup.
Og Cecilie – hun ville fremad! Hun var stædig, og endda så stædig, at jeg til tider måtte holde hende i kort snor.
Men hendes vilje og stædighed har også været med til at skabe resultater.
På kun 4 uger med 2 ugentlige personlige træninger og kostændringer tabte hun 5,5 kg. Derudover forsvandt de daglige bækkensmerter, som hun havde døjet med igennem næsten 4 år.
Cecilie fortæller selv, at hun opnåede meget mere, end hun selv regnede med.
I dag fortsætter seje Cecilie sin positive udvikling på vores populære Bootcamp forløb.
Jeg har ægteparret Ole (59) og Hanne (57) i personlig træning 2 x ugentligt.
Da Ole og Hanne startede til træning, havde Ole problemer med ryggen efter en diskusprolaps. Hanne ville gerne bakke op om Oles træning og samtidig blive klar til årets skiferie.
Derfor startede de træningen sammen. Her både udfordrer og motiverer de hinanden.
Ved kontinuerlig træning med øvelser målrettet Oles rygproblematik, oplever Ole stor fremgang med en ryg, der føles næsten som ny. Faktisk går det så godt, at Ole på årets skiferie “løb fra” de andre og mærkede en stor forskel i både kondi og styrke i forhold til bare ét år tidligere.
Ole og Hanne beskriver, at de begge er blevet en bedre udgave af sig selv, og at de mærker, at de er i bedre form og har mere energi i hverdagen – “alder er bare et tal, og det er aldrig for sent at komme igang”, som Hanne siger.
Ida på 17 år har været i et personligt træningsforløb i Keep Fit.
Ida er elitesportsudøver i AaB og havde et ønske om, at:
Derfor har vi sammen arbejdet med at træne og ramme de muskelgrupper, som er særligt vigtige ift. Idas sport.
Ida fortæller selv, at hun “har været vildt glad for forløbet og har fået stor værdi ud af det. Natasja har været en fantastisk træner, og jeg har opnået mange af mine mål med hende. Jeg kan klart anbefale Keep Fit i Hjallerup til alle, der ønsker at forbedre deres fysiske form og sundhed”
Julie på 30 år hopper 2 x ugentligt på bussen fra Nørresundby til Hjallerup for at træne i Keep Fit, hvor vi er igang med et personligt træningsforløb.
Julie har Cerebral Parese og har været gennem flere operationer og genoptræninger.
Cerebral Parese er en spastisk lammelse, og for Julie betyder det, at hun har;
Julie har forsøgt flere forskellige træningsformer uden held, og derfor har hun i perioder, som hun selv siger, “haft hang til sofa og bland-selv slik”.
Men nu – allerede 5 uger inde i sit personlige træningsforløb i Keep Fit mærker Julie, at hun har fået mere styrke. Det betyder, at hun falder mindre og kan gå længere uden at blive træt. Lige så vigtigt, har hun fundet ud af, at hun kan meget mere med sin krop, end hun tror.
Julie er simpetlhen for sej! Vi fortsætter den positive udvikling og er så spændte på at se, hvad det kan ende med!
Jeg har været så heldig at have Heidi på 46 år og hendes to sønner; David 19 og Benjamin 15 i et personligt træningsforløb.
Alle 3 oplevede, at de hurtigt blev stærkere og fortæller, at den hurtige fremgang også har motiveret dem til at blive ved med træningen på egen hånd.
De valgte personlig træning, fordi de ønskede at komme i gang med en struktreret træning, hvor de kunne få vejledning til at lave øvelserne korrekt, bl.a. for at undgå skader.
De havde desuden et ønske om at være aktive sammen og har mærket, hvordan sammenholdet har medvirket til energisk træning med godt humør, hvor de har udfodret hinanden på tvært af alder og niveau.
Det har været fantastisk at bruge tid sammen med Heidi, David og Benjamin og at se, hvordan de har støttet hinanden i at være aktive, nå deres mål og samtidig have kvalitetstid sammen.
Natasja (årgang 1990) er ejer af Keep Fit, og udover at være personlig coach, er hun også instruktør og coach på vores populære Bootcamps og MomFit.
Natasja er en ægte “træningstosse”, der har spillet fodbold i 21 år og styrketrænet i 14 år!
Hun er også mor til to piger og har haft succes med to store vægttab efter begge graviditeter (-30 og -28 kg).
Det er ikke svært at spotte Natasja i centeret – hun er sandsynligvis den, der render rundt med mad, slik eller kage i hånden.
Hun mener selv, at hun lider af selektivt hukommelsestab, når det kommer til kage, og folk omkring hende har tendens til at give hende ret!
Personlig træning i Keep Fit er ikke kun for dig, der bor i Hjallerup. Vi har flere medlemmer fra både Aalborg, Vodskov, Langholt, Tylstrup, Dronninglund, Nørresundby, Sæby, Frederikshavn og endda Hjørring.
Vi lover, at et forløb med en personlig træner i Hjallerup er køreturen værd.
Du kan parkerer på vores p-plads ganske gratis, og bussen stopper også lige foran vores dør!
Personlig træning er ofte med en personlig træner, der lægger et program, som man kan følge på fysisk træninger.
En personlig træner er effektiv til at hjælpe en med at nå i mål med sine personlige træningsmål.
Alle dage 05.00 – 23.00