Holdtræning

BeginnerWOD

Er du helt ny, så er BeginnerWOD holdet lige for dig. Det er træning, som har fokus på styrke og kondition, ligesom vores almindelige BasicWOD hold, men uden alle de alt for teknisk krævende øvelser. Mange af øvelserne vil være med egen kropsvægt eller med lidt ekstra vægt i form af en håndvægt/bold.

Du kommer igennem øvelser, som udfordrer hele kroppen. Et rigtig fint hold til nybegynderen, som ikke ønsker avanceret øvelser, eller til den øvet, som bare ønsker en træning, hvor man kan slå hjernen fra og give den gas!

BasicWOD

Vores populære basic hold, hvor vi benytter os af funktioneltræning. Alle øvelser bliver forevist i starten af vores dygtige instruktører, og alle øvelserne kan eskaleres, så de passer til dit udgangspunkt.

Dagens workout er forskellig fra gang til gang med det fælles mål, at vi skal styrke alle muskelgrupper og samtidig få pulsen op.

Det er helt op til dig, hvad du vil have ud af timen, for du kan nemlig selv bestemme tempo og belastning. Alle lige fra nybegynderen til den øvet kan deltage her, da øvelserne bliver tilpasset dig. 

AdvancedWOD

Er en træning, hvor vi byder de mere erfarne op til dans. Her kan der derfor komme lidt mere komplicerede øvelser, som kræver, at man har en vis teknik-forståelse.

Du behøver ikke være mega hardcore, men du skal altså heller ikke være helt nybegynder. 

SeniorFit (holdet er på pause)

Ønsker du at blive en stærkere og sundere version af dig selv, og er du fyldt 60 år, så er SeniorFit holdet noget for dig. Om du er efterlønner, pensionist, stadig på arbejdsmarkedet, eller under 60 år, så er du velkommen.

Vi vil have fokus på at genvinde/vedligeholde essentielle kropslige funktioner og fysisk bevægelsesfrihed. Vi benytter os af styrke-og konditionstræning til at forbedre din kondition, smidighed, balance, koordination og styrke, og træningen vil altid blive tilpasset den enkelte.

Vores instruktør vil guide dig sikkert og skadesforebyggende igennem hver træning, med fokus på dig.

FamilyFit

Træning for hele familien. Holdet indeholder styrke- og konditionstræning, hvor vi laver en blanding af motoriske øvelser, konkurrence, og sjove lege. Udgangspunktet er, at træningen skal indeholde gode grin, samvær og til tider udfordrende øvelser for både store og små.

(Børn og voksne i alle aldre er velkommen)

Yoga

Den verden vi lever i nu, kører i et højt gear, og i en travl hverdag glemmer vi ofte at mærke efter. Vi glemmer at geare ned, og vi glemmer at lytte til os selv. Yoga er afstressende, og kan hjælpe med alt fra små skavanker til søvnbesvær.

Du bliver guidet igennem øvelserne, og du skal ikke være bange for komplicerede øvelser med underlige navne. På dette hold er der fokus på rolige øvelser, i et tempo, så alle kan være med.