Her får du holdtræninger, der altid er en kombination af puls og styrke og altid med udgangspunkt i funktionel træning, med fed energi, dygtige instruktører og et fantastisk fællesskab.
Vi har også yoga, hvor vi arbejder med mobilitet, smidighed og rolig vejrtrækning.
Uanset hvilket hold du vælger, guider vores dygtige instruktører dig igennem – og viser dig altid, hvordan øvelserne kan tilpasses netop dig.
Noget af det, vi er vilde med ved funktionel træning, er, at vi træner flere muskelgrupper ad gangen i en øvelse. Det betyder, at vi kan lave korte og meget effektive holdtræninger, så du kan bruge din dyrbare tid på meget andet end træning.
Er du helt ny, så er BeginnerWOD holdet noget for dig.
Fokus for træningen er på styrke og kondition, ligesom vores almindelige BasicWOD hold, men uden alle de alt for teknisk krævende øvelser.
Øvelserne vil, for det meste, være med egen kropsvægt eller med lidt ekstra vægt i form af en håndvægt/bold.
Du kommer igennem øvelser, som udfordrer hele kroppen. Et rigtig fint hold til nybegynderen, som ikke ønsker avanceret øvelser, eller til den øvet, som bare ønsker en træning, hvor man kan slå hjernen fra og give den gas!
Er du tilmeldt BeginnerWOD, kan du deltage gratis på Yoga lige bagefter.
Vores basic hold er meget populære, og vi kører hold hver dag.
Dagens workout er forskellig fra gang til gang med det fælles mål, at vi skal styrke alle muskelgrupper og samtidig få pulsen op.
Du bestemmer, hvad du vil have ud af timen, for tempo og belastning er op til dig.
Alle kan deltage her – lige fra nybegynderen til den øvet, fordi vi tilpasser øvelserne til dig.
Træning for hele familien. Holdet indeholder styrke- og konditionstræning, hvor vi laver en blanding af motoriske øvelser, konkurrence, og sjove lege. Udgangspunktet er, at træningen skal indeholde gode grin, samvær og til tider udfordrende øvelser for både store og små.
(Børn og voksne i alle aldre er velkommen. Børn og unge til og med 10 år deltager gratis)
Er du efterlønner, førtidspensionist, fleksjobber, senior eller andet? Så er GentleFit noget for dig, uanset alder og baggrund!
Fokus på holdet er at genvinde/vedligeholde essentielle kropslige funktioner og fysisk bevægelsesfrihed.
Vi forbedrer din kondition, smidighed, balance, koordination og styrke via styrke-og konditionstræning, og træningen vil altid blive tilpasset dig.
Alle kan få noget ud af holdet, også dig der allerede træner på andre hold i Keep Fit.
Første GentleFit time er altid gratis, så alt du skal gøre er at møde op i Keep Fit fredage kl. 9.00.
Få hjælp af vores instruktør til at købe klippekort eller abonnement efter timen, hvis du har brug for det.
Er du tilmeldt GentleFit, kan du deltage gratis på Yoga lige bagefter.
Den verden vi lever i nu, kører i et højt gear, og i en travl hverdag glemmer vi ofte at mærke efter. Vi glemmer at geare ned, og vi glemmer at lytte til os selv.
Yoga er afstressende, og kan hjælpe med alt fra små skavanker til søvnbesvær.
Fokus på holdet er rolige øvelser, i et tempo så alle kan være med, og vores dygtige instruktør guider dig igennem hver øvelse.
Derfor finder du ingen komplicerede øvelser med underlige navne.
Er du tilmeldt BeginnerWOD eller GentleFit, så kan du træne gratis på Yoga lige bagefter.
Vil du lære Snatch og Clean & Jerk (bare rolig, vi skal nok forklare dig, hvad det betyder, når du kommer!) i trygge rammer med god tid og nærværende instruktion? På vores teknikhold arbejder vi med kropsbevidsthed, kontrol og gradvis progression – med plads til fejl og personlig udvikling.
For hvem?
Holdet er for dig, der er nybegynder eller let øvet, og som gerne vil nørde teknik i et støttende fællesskab.
På WOD-holdet har vi 60 minutter dedikeret til mobilitet, styrke og kondition.
Her arbejder vi med både simple og mere tekniske øvelser – ofte med vægtstang.
For at få mest muligt ud af træningen anbefaler vi, at du har gået på vores BasicWOD-hold i et par måneder, før du hopper med her.
Er du gravid eller på barsel og har lyst til at røre dig i godt selskab? Så er MomWOD for dig. Her får du funktionel træning med fokus på efterfødsel, kropsbevidsthed og styrke – og du kan tage baby med.
Vores instruktør har specialviden om graviditets- og efterfødselstræning og skaber et trygt rum, hvor du kan mærke dig selv, uden at skulle bekymre dig om at få det hele til at gå op. Der er også plads til pauser, amning og det baby har brug for undervejs.
MomWOD er en del af vores faste holdplan i Nørresundby – hver mandag kl. 10. Du kan deltage med klippekort, drop-in eller som en del af vores “Fri hold og træn selv” medlemskab.
Funktionel træning er en træningsform, som tager udgangspunkt i kroppens naturlige bevægelser.
Det betyder, at vi tænker øvelser ind, der ligner de bevægelser, du laver, når du f.eks. løfter dine børn eller indkøbsposer, sætter dig i sofaen, tager ting ned fra hylder eller skabe, går op ad trapper osv. Derfor laver vi bl.a. bevægelser, som består af hop, kast, løft, skub, træk, løb og meget mere.
Ved at træne disse øvelser, kommer du til at forbedre dit naturlige bevægemønster, og du vil derfor opleve at ting i din hverdag bliver lettere eller mere ubesværet.
Når vi laver funktionel holdtræning, bruger vi som udgangspunkt ikke maskiner. Du vil se enkelte cardio maskiner som fx. airbikes, romaskiner og Skiergs, men ellers bruger vi udelukkende egen kropsvægt, kettlebells, håndvægte, ringe, kasser, bolde og meget andet, som både træner vores muskler og kondition.
Funktionel træning er en super effektiv træningsform, fordi vi træner flere muskelgrupper ad gangen i en øvelse. Det betyder, at vi på kort tid kan lave en effektiv holdtræning, hvor vi træner alle kroppens store muskelgrupper samtidig med, at vi har pulsen oppe.
I Keep Fit har vi funktionel holdtræning, som består af max 20 deltagere. Vores holdsal er stor, så der er god plads til alle.
Instruktøren skriver dagens WOD (Workout Of the Day) på tavlen og gennemgår herefter de forskellige øvelser. Her viser de også dine muligheder for at skalere øvelsen, så den passer lige præcis til dit niveau. En WOD varer typisk omkring 30 minutter, hvor vi kommer igennem alle de store muskelgrupper i løbet af en træning, samtidig med, at vi får pulsen op.
På holdprogrammet finder du flere forskellige hold. Find det hold, der matcher dine ønsker. Vælg mellem
Træningsfællesskabet i Keep Fit er helt unikt – Når vi siger, der er plads til alle, passer det virkelig.
Som ny bliver du taget godt imod af både instruktører og medlemmer, og alle kan være med, uanset niveau!
Sammen med dygtige instruktører er fællesskabet, ifølge vores medlemmer, en af de mest motiverende faktorer ved træningen. Både fordi medlemmerne hepper på og presser hinanden under træningen, men også fordi de laver aftaler om at træne og dermed holder hinanden op på at møde op igen og igen.
Vores dygtige instruktører strikker altid et fedt og motiverende program sammen til dig.
De træner for det meste selv med på det hold, de er ansvarlige for. Men du kan altid spørge dem, hvis der er noget, du har brug for vejledning i eller i tvivl om.
Vores holdtræninger er ikke kun for dig i Nørresundby. Uanset om du bor i Aalborg, Brønderslev, Vadum, Vestbjerg, Nørresundby eller et andet sted i Nordjylland, er du mere end velkommen i vores træningsfællesskab.
Vi lover, at vores workouts, center og fællesskab er turen værd.
Du kan parkerer på vores p-plads ganske gratis, og bussen stopper også få meter fra centeret.
Alle dage 05.00 – 23.00