Jeg er uddannet smertebehandler hos Smertefri bevægelse, hvor de arbejder med moderne smertebehandling. Det har betydning for mit syn på dine smerter, og det kan gøre en stor forskel for dig!
Modsat tidligere ved vi i dag, at smerter, også længerevarende, der ikke skyldes alvorlig sygdom, ikke er farlige, og at fysisk aktivitet faktisk afhjælper smerter. 🌟
Hvorfor opstår smerter?
Smerte er en kompleks mekanisme, som ikke kun handler om skader i kroppen. Vores hjerner tolker signaler fra kroppen og kan forstærke eller mindske smerteoplevelsen alt efter vores fysiske og mentale tilstand. Stress, søvnmangel og frygt for smerte kan forværre oplevelsen. Derfor er det vigtigt at forstå, at smerte ikke altid betyder skade – nogle gange er det kroppens alarm, der er blevet for sensitiv.
Myter vs. fakta om smerter og bevægelse
Mange tror, at hvile er den bedste kur mod smerter, men forskning viser, at bevægelse ofte er den bedste medicin. Din krop er skabt til at bevæge sig, og når du bliver ved med at være aktiv, fortæller du din krop, at den ikke er i fare. Det kan hjælpe med at nedtone smerterne over tid.
Mine råd til dig, der oplever smerter
- Vær nysgerrig på smerten. Husk, at smerten ikke er farlig – den er din krops måde at kommunikere på! Prøv at observere din smerte uden frygt og se, hvordan den opfører sig i forskellige situationer.
- Mærk efter, om du kan være i smerten. Føler du dig hæmmet? Så vær ikke bange for at lave andre øvelser. Fordi du er hæmmet i én øvelse, kan din krop sagtens lave andre bevægelser alligevel. Små skridt er stadig skridt fremad! 🌟
- Bliv ved med at være aktiv – det vil med stor sandsynlighed lindre dine smerter og spare dig for div. behandlertimer. Husk: Bevægelse er din ven! 🙌 Jo mere du bevæger dig, jo mere tryg bliver din krop ved at være i gang.
Metale faktorer og smerter
Vores tanker og følelser har stor betydning for, hvordan vi oplever smerte. Hvis vi er bange for at bevæge os, kan det faktisk forstærke smerteoplevelsen. Derfor kan en positiv tilgang til bevægelse være en stor hjælp. Tænk på, hvad din krop stadig kan, i stedet for hvad den ikke kan.
Bevægelse i fællesskab gør en forskel!
I vores fitnesscenter ser vi ofte medlemmer, der kommer med smerter og opdager, at de kan meget mere, end de troede. At træne i et trygt fællesskab kan gøre en stor forskel, fordi du får støtte og motivation til at fortsætte.
Tag fx Ole, et af vores medlemmer, der kom med problemer med ryggen efter en diskusprolaps. Gennem rolig, kontinuerlig og tilpasset træning oplevede Ole, at smerterne blev mindre, og at han fik større mobilotet. Faktisk oplevede Ole så stor fremgang med ryggen, at han nu ræser fra alle de andre, når de er på skiferie! Ole fastholder sin træning, og oplever stadig forbedringer med ryggen!
Et andet eksempel er Louise, der døjer med en kronisk sygdom, som giver både muskel og led smerter. Da Louise startede på Bootcamp i Keep Fit kunne hun ikke engang kravle op i børnenes køjeseng uden at opleve smerter og udmattelse af sine muskler. Allerede efter 8 uger med tilpasset træning var hendes smerter reduceret, og hun fandt ud af, at hun kunne meget mere, end hun troede. Nu træner hun fast 2-3 gange ugentligt og oplever langt færre gener i hverdagen!
Du er ikke altså alene om at have smerter, og du behøver ikke at finde løsningen alene. Vi finder den sammen! 🌟🙌
Har du spørgsmål eller brug for vejledning? Skriv til mig – jeg hjælper dig gerne! ❤️